|
GALLERI - THYSSEN Mit navn er Marianne Thyssen. Jeg er autodidakt billedkunstner – hvad det så end betyder. For mig er det lig frihed. Jeg har tidligere læst religionsvidenskab på Aarhus Universitet men måtte ophøre pga. sygdom. I 1998 fik jeg stillet diagnosen skizofreni. I en årrække var jeg tilknyttet et kreativt værksted på Augustenborg sygehus, hvor jeg blev undervist i billedkunst. Dette blev et stort og positivt frirum i en tid, som var præget af angst og uro. At male blev som at gå ind i et rum af fred og lys. Efter endt udredning blev jeg endelig udskrevet i 2000, hvorefter jeg helligede mig maleriet 100%. I dag kan jeg kaldes for "Syddanmarks mest undermedicinerede skizofrene patient". Jeg lever med sygdommen og klarer mig godt, fordi jeg har anerkendt, at det er nødvendig at være sensitiv og leve med alle sanser åbne. Dette bruger jeg i mine malerier, som bærer præg af dybde, dysterhed, paradokser, humor og religion. Sammensat uroligt og alligevel centreret om de indtryk verden giver. Billederne er akryl på lærred, blandet med skrot, udklip, sand, salt og masser af vand. Jeg er vokset op i Sønderborg og bor her i dag igen sammen med min mand, Søren og mine to børn, Anna og Liva. Mine billeder er udstillet i Galleri-Thyssen i Perlegade, hvor jeg også har mit værksted. Galleriet er åbent om lørdagen. Ofte arbejder jeg dernede i hverdagene, og så er man altid velkommen til at kigge op. Ellers kontakt mig på mail eller mobil: så laver vi en aftale.
CV 2002 - Danner med billedkunstner Lotte Haubart kunstgruppen " Die Pudeln " etablerer i samarbejde med Kirsten Hansen galleri A.P. - arte i Brogade, Sønderborg 2002 - 2003 - Udstiller på Brogade, Sønderborg 2004 - Laver udsmykningssamarbejde for restaurant Færgegården, Egernsund. Kunstgruppen " Die Pudeln " stopper. Udstiller på Told og skat i Esbjerg. 2005 - Laver galleri " Rock og Engle " i Perlegade 14, Sønderborg og samarbejder med kunstneren Birgitte Kolmos om skiftende udstillinger. 2008 - Laver Galleri-Thyssen Perlegade 14, i samarbejde med billedkunstner Karen willesen. www.karenwillesen.dk
|
||||